Du kan finde de seneste fragtpriser her: 2023 Priser på international containerskibsfart.
Bemærk venligst, at dette indhold oprindeligt blev produceret for lowcarbonshipping.co.UK og er blevet arkiveret her. Du kan se den tidligere version af webstedet ved at bruge WayBack Machine.
Skibsfart med lavt kulstofindhold
Low Carbon Shipping - A Systems Approach var et forskningsprojekt, der startede i januar 2010 og sluttede i juni 2013 og blev finansieret af UK Engineering and Physical Sciences Research Council (1,7 mio. pund) og en række partnere fra industrien.
Ud over den forskning, der blev gennemført på de fem universiteter, herunder University College London, Newcastle University, University of Strathclyde, University of Hull og Universitetet i PlymouthProjektet blev støttet af omfattende intern forskning og data fra konsortiets medlemmer fra industrien, NGO'er og offentlige myndigheder, herunder Shell, Maersk, Rolls Royce, BMT og Lloyds Register.
Oversigt
Skibsfarten blev i 2007 anslået til at tegne sig for 3,3% af de globale antropogene CO2-emissioner. I den anden Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) GreenHouse Gas (GHG)-undersøgelse (Buhaug et al., 2009), blev det i denne undersøgelse forudsagt, at skibsfarten vil tegne sig for mellem 12-18% af de globale CO2-emissioner i 2050, hvis der ikke gøres noget for at reducere emissionerne fra skibsfarten (med en global temperaturstigning på højst 2 °C inden 2100).
For at gøre problemet endnu værre måles levetiden for verdens olie- og gasreserver, som langt størstedelen af skibsbrændstofferne stammer fra, i stigende grad i årtier (Det Internationale Energiagentur, 2008). RCUK (Research Councils UK, en kilde til statslig finansiering af forskning i Det Forenede Kongerige) Energiprogrammet, der erkender behovet for yderligere forskning på dette område, udsendte en indkaldelse af forslag om skibsfart med lavt kulstofindhold i 2009.
Tre forslag blev udvalgt, hvoraf det ene, "Low Carbon Shipping - A Systems Approach", blev indsendt af et konsortium bestående af University College London, Newcastle University, University of Strathclyde, University of Hull og University of Plymouth og støttet af en række partnere fra industrien.
Hovedfinansieringen af konsortiets indsats (1,5 mio. pund) kom fra RCUK, med yderligere personaletid og ph.d.-studerende, der blev ydet af fire centrale partnere fra industrien, Shell, Lloyd's Register, BMT og Rolls-Royce.
Projektets mål
I 2010 mente konsortiet, at der manglede en holistisk forståelse af skibsfarten. Dens langvarige kontraktmæssige, teknologiske og finansielle udvikling har hindret adgangen til både top-down- og bottom-up-systemforståelse af dens følsomheder og har efterladt mange kommercielle vaner indgroet og uændret i bogstaveligt talt hundreder af år.
Projektets mål var:
1. At udvikle viden om og forståelse af skibsfartssystemet, navnlig forholdet mellem dets vigtigste komponenter, transportlogistik og skibsdesign, og at afklare de mange komplekse grænseflader i skibsfarten (rederier, port drift, ejer/operatør-forhold, kontraktlige aftaler og forbindelserne til andre transportformer).
2. At anvende denne forståelse til at undersøge fremtidige logistik- og skibskoncepter og hvordan de kan opnå en omkostningseffektiv reduktion af kulstofemissionerne og bidrage til at reducere forsendelsesomkostninger.
3. At udvikle fremskrivninger for fremtidige tendenser i efterspørgslen efter skibsfart, virkningerne af tekniske og politiske løsninger og de dertil knyttede gennemførelseshindringer samt de mest retfærdige måle- og fordelingsmekanismer.
For at nå disse overordnede mål var det nødvendigt med et tværfagligt team (geografer, økonomer, skibsarkitekter, skibsingeniører, eksperter i menneskelige faktorer og energimodeller) og en opdeling af arbejdet i seks arbejdspakker, hvorfra resultaterne samles for at give input til den holistiske analyse, der udføres i:
WP1 - Modellering under ledelse af Dr. Tristan Smith, UCLWP2 - Teknologier til skibsfart med lavt kulstofindhold under ledelse af professor Sandy Day, Strathclyde
WP3 - Skibsfart, havne og logistik [ledet af professor John Mangan, Newcastle, professor David Gibbs, Hull og professor Chandra Lalwani, Hull
WP4 - Shipping economics ledet af Melanie Landamore, Newcastle og professor John Dinwoodie, Plymouth
WP5 - Regulering, politik og incitamenter ledet af Dr. Tristan Smith, UCL
WP6 - Menneskelige faktorer og skibsdrift ledet af professor Osman Turan, Strathclyde
Forskning
Der blev også foretaget en sammenkobling af resultaterne fra hver af disse arbejdsgrupper gennem en fælles analyse af fem tværgående forskningsspørgsmål:
RQ1 - Forholdet mellem transportlogistik og fremtidige skibsdesigns (f.eks. nye fremdriftssystemer) og deres indvirkning på effektiviteten af hele systemet, f.eks. havneoperationer, menneskelige faktorer, forsyningskæden, herunder integration med andre transportformer som f.eks. luft-, jernbane- og vejtransport.
RQ2 - Efterspørgsel efter skibsfart: undersøgelse af drivkræfterne for at benytte skibsfart (til fragt og personer) frem for andre transportformer.
RQ3 - Virkningerne af tekniske og politiske løsninger på fremtidige søfartsscenarier.
RQ4 - Gennemførelsesbarrierer for lavemissionsfart.
RQ5 - Måling og fordeling: Hvordan måler man bedst skibsfartens indvirkning og optimerer miljøgevinsten i en international sammenhæng?
Virkning
Forskningsresultaterne er hovedsageligt blevet offentliggjort i papirform, både gennem konsortiets internationale årlige konferencer og gennem fagfællebedømte tidsskrifter. Projektet om lavemissionstransport har haft stor betydning gennem sin forskning og afledte projekter som f.eks:
International Maritime Organisation - i samarbejde med NGO'er, der er medlem af IMO, har vi bidraget til publikationer, der bruges til at informere om den politiske udvikling med henblik på international regulering af skibsfartens drivhusgasemissioner.
Udvalget om klimaændringer - høringsprocesser, der er faciliteret af British Chamber of Shipping, og løbende dialoger om vurdering og prognose af skibsfartens emissioner, der kan tilskrives Det Forenede Kongerige.
Det Internationale Energiagentur - udvikling af et skibsfartsmodul i IEA's mobilitetsmodel med henblik på at give skøn over de forventede drivhusgasemissioner fra skibsfarten og virkningen af afbødningsstrategier. Modellen vil blive anvendt til politisk beslutningstagning og til at informere IEA's regelmæssige publikationer (World Energy Outlook, Energy Technology Perspectives).
"Energy Environment and Transport" - udarbejdelse af et kapitel om "low carbon shipping" i denne kommende bog for politiske beslutningstagere og forskere
Carbon War Room - samarbejde om arrangementer, herunder arrangementer i forbindelse med webstedet "shippingefficiency.org" og det internationale topmøde "Creating Climate Wealth London", med henblik på at stimulere fjernelse af markedsbarrierer og fremme kommercielle muligheder, der vil reducere skibsfartens drivhusgasemissioner
Initiativet for bæredygtig skibsfart - gennem udstationering af ph.d.-studerende til at hjælpe med forskning i arbejdsstrømmene vedrørende finansiering og teknologi
Projektets varighed
januar 2010 til juni 2013
Skibsfart i skiftende klimaer
Shipping in Changing Climates er et nyligt iværksat forskningsprojekt, der finansieres af UK Engineering and Physical Sciences Research Council (3,5 mio. pund i 3,5 år), Lloyds Register, Rolls Royce, Shell, BMT og MSI .
SCC-projektet søger at forstå mulighederne for større energieffektivitet på udbudssiden, forstå drivkræfterne på efterspørgselssiden og forstå samspillet mellem udbud og efterspørgsel inden for skibsfart.
Det tværfaglige systemforskningsprojekt, der omfatter flere universiteter, vil anvende "store datakilder" som f.eks. satellit AIS-data og intelligente data på skibsniveau, som konsortiet har enestående adgang til, og kombinere kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, som konsortiet har en solid baggrund i.
Oversigt
Skibsfartserhvervets levedygtighed på lang sigt afhænger af dets forskellige sammenhænge med økologiske, miljømæssige, økonomiske og menneskelige systemer. I øjeblikket er industrien udsat for en nøje undersøgelse af spørgsmål, der spænder fra luftforurening til støjforurening og fra menneskers sikkerhed til biodiversitet i havet.
Det måske mest presserende spørgsmål for industrien er klimaændringerne og afbødning af dem. Sektoren nævnes ofte som den mest miljøvenlige transportform, men det vil være en udfordring i fremtiden, da dens nuværende bidrag (ca. 3% af de globale CO2-emissioner) forventes at stige til ca. 20-25% af de globale menneskeskabte CO2-emissioner i 2050, efterhånden som andre sektorer under nationale opgørelser reduceres i kulstofindholdet.
Industrien har vedtaget den første internationale regulering af sin art i bestræbelserne på at mindske CO2-emissionerne, men nogle vurderer, at virkningen heraf vil være en reduktion af CO2-emissionerne på omkring 25% i forhold til business as usual i 2050, hvilket er langt fra de reduktioner, der er nødvendige, hvis industrien skal være bæredygtig. SCC-projektet har til formål at informere den politiske beslutningsproces ved at udvikle ny viden og forståelse om skibsfartssystemet, dets energieffektivitet og emissioner og dets overgang til en fremtid med lavt CO2-udslip og større modstandsdygtighed.
Nogle af de vigtige spørgsmål, som skibsfarten står over for, er: Hvordan vil den obligatoriske indførelse af Energy Efficiency Design Index (EEDI) og Ship Energy Efficiency Management Plan (SEEMP) i 2013 føre til ændringer i flåden? Vil skibene få svovlrensningsteknologi eller skifte til destillatbrændstof i 2015 (MARPOL)? Vil selektiv katalytisk reduktion og teknologi til recirkulering af udstødningsgas være kompatible med rensningsløsninger, så tung fuelolie fortsat kan anvendes i emissionskontrolområder fra 2016 (MARPOL)? Vil flydende naturgas blive et almindeligt brændstof? Vil vindkraft få en renæssance?
På længere sigt fokuserer den bredere retorik om afbødning og tilpasning stadig på at undgå en temperaturstigning på 2 °C, men gennemførelsen for at nå dette mål halter langt bagefter, og det nuværende globale energiforbrugsniveau sætter Jorden på en bane, hvor den vil blive 6 °C varmere end det førindustrielle niveau inden 2100.
Skibsfarten er ingen undtagelse: Selv om der foregår en dialog om skibsfartens rolle og ansvar i forbindelse med dekarbonisering i IMO, EU og Det Forenede Kongerige, er der endnu ikke blevet gennemført nogen kulstofpolitikker. EU suspenderede for nylig planerne om at indføre regional CO2-lovgivning for skibsfart og foretrækker i øjeblikket at fokusere på overvågning, rapportering og verifikation. Det hurtigt skiftende landskab, som klimaændringerne potentielt kan skabe (enten direkte eller indirekte), har konsekvenser for de bredere energi-, fødevare- og økonomiske systemer, hvor skibsfarten spiller en vigtig rolle, hvilket understreger behovet for strategisk og langsigtet planlægning.
Projektets mål
Konsortiet i SCC-projektet søger at forstå mulighederne for større energieffektivitet på udbudssiden, forstå drivkræfterne på efterspørgselssiden og forstå samspillet mellem udbud og efterspørgsel inden for skibsfart. For at undersøge disse temaer udnytter konsortiet sin adgang til "big data" og modellering til at forstå de reelle præstationstendenser og drivkræfter, validere antagelser, computersimuleringer og modeller og verificere resultaterne for hele systemer. De overordnede mål med SCC-projektet er at opnå følgende:
For første gang forbinder vi den seneste analyse af klimaændringernes indvirkning og tilpasning med viden og modeller for skibsfartserhvervet for at undersøge dets sårbarhed over for klimaændringer.
Udvikle større forståelse for skibsfartens rolle i forbindelse med at understøtte den fremtidige fødevare- og brændstofsikkerhed i en verden med kulstof- og klimabegrænsninger.
Konsolidering af den forskning, der foregår på tværs af en række forskningsprojekter (ingeniørvidenskab, energisystemer og skibsfart), både i Det Forenede Kongerige og andre steder
Videreudvikling af den modelkapacitet, der er udviklet under RCUK Energy's 2009-projekt om lavemissionstransport af kulstofholdige skibe, med henblik på at besvare det stigende antal nye spørgsmål, der er opstået både siden 2009 og som følge af den forskning, der er udført i de sidste tre år.
Gennem forbedrede data og modelleringsteknikker opnå et hidtil uset troværdighedsniveau for modeller og analyser af skibsfartssystemet for at sætte interessenterne i skibsfartserhvervet og de politiske beslutningstagere i stand til at håndtere usikkerhed og anlægge et langsigtet perspektiv.
Integrere viden om offentlig og privat ret for at identificere politiske muligheder på alle forvaltningsniveauer og mulighederne for private standardiseringsorganer (f.eks. klassifikationsselskaber) for at opnå betydelige drivhusgasbesparelser på en måde, der er i overensstemmelse med andre hensyn.
Indgå i debatten i Storbritannien og EU om kontrol med skibsfartens drivhusgasemissioner og tilvejebringe værktøjer til at vurdere, hvordan regeringer og interessenter mest effektivt kan påvirke en global industris udvikling, samtidig med at der tages hensyn til juridiske og andre begrænsninger.
Tværgående temaer
Hele systemtilgangen er afgørende for at opfylde målene og imødegå vores opfattelse af de vidensmangler, som den aktuelle viden viser, og for at opfylde projektets mål. I erkendelse af den udfordring, der ligger i at forvalte og levere resultater i en tværfaglig systemforskning, der omfatter flere universiteter og flere discipliner, er SCC-projektet organiseret som en forskningsstruktur med tre temaer:
Tema 1: Forståelse af mulighederne for større energieffektivitet på transportsektorens forsyningsside - skibet som et system (UCL Maskinteknik, Strathclyde, Newcastle)
Målsætning: Sammenkobling af skibsdesignteknikker og analyse af ydeevne med miljøforhold og driftsstrategi valideret ved hjælp af data fra den virkelige verden for at foreslå forbedringer af eksisterende skibe og løsninger til at ændre fremtidens skibsfart. Under dette tema vil der blive udviklet værktøjer til simulering af skibet som et system, der tager fuldt hensyn til samspillet mellem skrogets, propulserens, hovedmaskinernes og hjælpesystemernes hydrodynamik under en række realistiske forhold. Værktøjerne vil blive brugt til at vurdere virkningerne af ændringer af eksisterende skibe og til at undersøge nye løsninger, herunder både synergier og utilsigtede negative konsekvenser.
Tema 2: Forståelse af drivkræfter og tendenser på efterspørgselssiden - efterspørgsel efter handel og transport (UCL Energy), Manchester, Southampton)
Målsætning: At undersøge plausible fremtidige udviklinger i den internationale handel og ressourcetilgængelighed for at udarbejde en række globale scenarier for efterspørgslen efter skibsfart og dens drivkræfter. At vurdere a) de direkte virkninger af klimaændrings- og afbødningspolitikker på skibsfartssystemet (herunder politikker, der specifikt er rettet mod skibe og havne, eller klimapåvirkninger på skibsfartsinfrastrukturen) og b) de lige så vigtige indirekte virkninger, f.eks. virkningen af energisystemets dekarbonisering på handelen med fossile brændstoffer eller klimapåvirkninger på vigtige handelsråvarer.
Tema 3: Forståelse af samspillet mellem udbud og efterspørgsel - overgang og udvikling af skibsfartssystemet (UCL-Energy, UCL Mechanical Engineering, UCL Laws, Strathclyde Newcastle, Manchester)
Målsætning: Udvikling af værktøjer og deres anvendelse i kombination med projektets arbejde med energieffektivitet på udbudssiden og drivkræfter på efterspørgselssiden med henblik på analyse af de forskellige veje for skibsfarten, og hvordan overgangen kan fremskyndes.
Tværgående forskning
Sammenhængen mellem temaerne og deres evne til at opfylde projektets mål opnås gennem tre tværgående forskningsspørgsmål:
Hvor meget yderligere kan tekniske og operationelle tiltag reducere energiefterspørgslen i den eksisterende og nybyggede flåde? Er de teoretiske forbedringer af ydeevnen dokumenteret i den virkelige verden, og kan industrien forbedre udnyttelsen af passende tekniske og operationelle tiltag?
Hvad er de forudsigelige "hvad nu hvis"-scenarier (herunder dem, der er forbundet med en 4-6 graders temperaturstigning inden 2100); hvordan påvirkes udbud og efterspørgsel på transportområdet af spørgsmål om fødevare- og brændstofsikkerhed, og kan interessenterne øge bevidstheden om og forståelsen af disse scenarier for at muliggøre et mere modstandsdygtigt system?
Hvordan ser den "optimale" fremtid for skibsfartssystemet ud, hvor er skibsfartssystemet i øjeblikket ikke optimalt, hvordan kan skibsfarten overgå fra sin nuværende konfiguration til en mere modstandsdygtig fremtid med lavt kulstofindhold, og hvordan vil forsknings- og gennemførelsesplanen se ud for at nå dertil?
Projektets varighed
November 2013 til april 2017
Mennesker
Prof. Paul Wrobel: Hovedundersøger for SCC-projektet og LCS-projektet. FREng (MoD Chair of Naval Architecture). Han har ledet store projekter som designintegrationschef i MoD, som teknisk direktør hos Vickers Shipbuilding and Engineering Ltd. under udviklingen af TRIDENT, ledet et multinationalt team for det nyoprettede Thales Naval Limited, der vandt konkurrencen om designet af det fremtidige hangarskib (CVF), og hos QinetiQ som direktør for marineprogrammer. Han er medlem af Royal Academy of Engineering, medlem af Royal Institution of Naval Architects og medlem af Rådet.
Dr. Tristan Smith: Direktør for SCC-projektet og koordinator for LCS-projektet. Han er lektor i energi og transport og har siden 2010 udviklet en betydelig søfartsfokuseret energiforskningsgruppe (5 postdoc-assistenter og 7 ph.d.-studerende). Han er også hovedforsker på Energy Technologies Institute Heavy Duty Vehicles-programmet og det virtuelle center for skibsenergieffektivitet.
Dr. Kayvan Pazouki: Indgår i tema et i SCC-projektet. Undervisningsstipendiat, tidligere søfartsingeniør, har ekspertise inden for motorovervågningsværktøjer ved hjælp af fysiske og inferentielle målesystemer. Han er medundersøger i CNSS om forvaltning af energieffektivitet og forudsigelse af skibsemissioner. Han er hovedansvarlig for et KTP med Royston, der udvikler computerbaserede værktøjer til overvågning af skibsmotorers ydeevne og emissionsforudsigelse.
Prof. Joanne Scott: Indgår i tema tre i SCC-projektet. Hun er professor i europæisk ret og interesserer sig for EU-lovgivning og WTO-lovgivning, især lovgivning og nye styreformer, miljølovgivning og -politik samt krydsfeltet mellem forskellige subnationale, nationale og internationale retsordener. Hun har et større forskningsstipendium fra Leverhulme Trust (2012-2014) til at gennemføre et projekt om "The Global Reach of EU Climate Change Law": A Game-Changing Strategy?" Hun var medlem af den kongelige kommission for miljøforurening (2009-2011).
Dr. Alan Murphy: Involveret i tema et i SCC-projektet. Han er lektor og tidligere søfartsingeniør. Hans ekspertise omfatter bl.a. begrænsning af skibsfartens udstødningsemissioner og reduktion af brændstofforbruget, teknologier til begrænsning af emissioner, alternative brændstoffer, modellering og simulering af motorer og emissionsindekser. Han er CI i Low Carbon Shipping og PI og medlem af styregruppen i INTERREG (EU) Clean North Sea Shipping (CNSS) projektet (~4 mio. EUR). Han har også JIP'er, f.eks. reduktion af emissioner fra skibe med Svitzer UK.
Prof. Kevin Anderson: Medundersøger i SCC-projektet. Han er også vicedirektør for Tyndall Centre og har en professorstol i energi og klimaændringer inden for MACE. Han er også hovedundersøger og medundersøger på RESNET- og SPRing-projektet. Hans forskning fokuserer på at integrere Tyndalls brede vifte af ekspertise for at give en systemisk og tværfaglig vurdering af klimaændringerne på systemniveau.
Dr. Alice Bows: Bows: Alice Bows, leder af SCC-projektet. Hun er MACE-lektor i energi og klimaændringer, knyttet til Tyndall Centre og integreret i Sustainable Consumption Institute. Alice har en international erfaring med forskning i klimaændringer og energi på systemniveau med udgangspunkt i de fysiske videnskaber og er hovedundersøger på High Seas Project.
Dr. Osman Turan: involveret i tema 1 i SCC-projektet. Han har forskningsinteresser inden for skibsdesign, drift og menneskelige faktorer og leder Human Factors WP i det nuværende LCS-projekt. Han er aktiv i en lang række internationale projekter inden for områderne reduktion af luftmodstand, menneskelige faktorer og skibsdrift.
Prof. Richard Bucknall: Tema 1-leder for SCC-projektet. Han er også formand for Marine Research Group og professor i Marine Power Systems og ledede MRG's indsats i ovennævnte EPSRC-projekt. Han har også ledet akademisk forskning til en værdi af over 4 mio. pund og har offentliggjort omkring 100 akademiske artikler.
Prof. Andreas Schafer: Professor i energi og transport og hovedforfatter til Transportation in a Climate-Constrained World, MIT Press, 2009, har omfattende erfaring med at lede tværfaglige forskningshold gennem sin rolle som direktør for Martin Centre på Cambridge Universitet og meddirektør for Institut for luftfart og miljø på Cambridge University.
Prof. Sandy Day: involveret i tema 1 i SCC-projektet. Han er direktør for Kelvin Hydrodynamics Laboratory og har stor erfaring med beregningsmæssig og eksperimentel hydrodynamik på havet, der anvendes på skibe, offshore-strukturer og marine energianlæg. Han leder WP2 om teknologi til skibe med lavt kulstofindhold i LCS-projektet. Han var medlem af ITTC-udvalget (International Towing Tank Conference) om skibsresistens i seks år og er i øjeblikket formand for ITTC-specialudvalget om hydrodynamisk afprøvning af anordninger til vedvarende energi på havet, som har til opgave at fastsætte afprøvningsstandarder for store hydrodynamiske anlæg på verdensplan.
Professor Robert Nicholls: involveret i tema to i SCC-projektet. Professor i kystteknik på fakultetet for ingeniørvidenskab og miljø og medansvarlig for Tyndall Centre for Climate Research's tema "Cities and Coasts". (i øjeblikket PI på ESPA Deltas- og ICOASST-projekter og Co-I på Infrastructure Transitions Research Consortium)
Dr. Susan Hanson: Indgår i tema to i SCC-projektet. Hun er forsker i afdelingen for energi og klimaændringer og arbejder på projekter finansieret af Det Forenede Kongerige og EU om forvaltning af oversvømmelser og erosion og om omkostninger og globale virkninger for havnebyer som led i Verdensbankens, OECD's og AVOID-projekter.
Dr. Alistair Greig: Eksterne forbindelser i SCC-projektet. Han har ekspertise inden for havteknik og er aktiv i IMO, i EU-finansierede havprojekter og medlem af IMarEST-rådet.
Dr. Paolo Agnolucci: UCL-ansvarlig for tema to i SCC-projektet. Han er økonom og statistiker og har erfaring inden for en række disciplinære områder, over 20 artikler i peer-reviewed akademiske tidsskrifter og adskillige konsulentprojekter.
Dr. Paul Gilbert: Indgår i tema to i SCC-projektet. Han er lektor i klimaændringer og bæredygtighed i MACE og har ledet de tekniske aspekter af forskningen inden for High Seas Project.
Prof. Atilla Incecik: Indgår i tema et i SCC-projektet. Han er professor i offshore-teknik.
Dr. Rachel Pawling: involveret i tema 1 i SCC-projektet. Hun har ekspertise inden for skibsdesign og -modellering.
Dr. Nick Bradbeer: Projektleder for tema et. Han er forskningsassocieret inden for skibsarkitektur ved UCL.
Frøken Melanie Landamore: Medundersøger i SCC-projektet. Hun har en MEng- og MBA-uddannelse. Hendes ekspertise omfatter forskning i bæredygtig skibsfart, miljømæssige, økonomiske og sociale regnskaber for skibe gennem hele deres levetid, innovative koncepter for europæisk nærskibsfart og menneskelige faktorers indvirkning på skibsdesign og -drift. Hun koordinerer også en række FP6&7-projekter.
Amrita Sidhu: Projektleder for tema to. Hun er PA til professor Kevin Anderson.
Dr. John Calleya: Vil snart afslutte en ph.d. i skibe med lavt kulstofindhold
Dr. Solmaz Haji Hosseinloo: involveret i tema to i SCC-projektet. Hun er forskningsmedarbejder ved UCL Energy Institute og har specialiseret sig i transportmodellering.
Dr. Nishatabbas Rehmatulla: Indgår i tema tre i SCC-projektet. Han er forskningsmedarbejder ved UCL Energy Institute og forsker i gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger.
Dr. Sophia Parker (november 2013 - juli 2015) - : Indgår i tema tre i SCC-projektet. Hun er forskningsmedarbejder ved UCL Energy Institute, og hendes forskning er fokuseret på modellering af finansiering og investering.
Dr. Nicholas Joseph Lazarou: Indgår i tema to i SCC-projektet. Han er forskningsmedarbejder ved UCL Energy Institute og forsker i handel og transportomkostninger i skibsfartssystemet.
Dr. Julia Schaumeier: Indgår i tema tre i SCC-projektet. Hun er forskningsmedarbejder ved UCL Energy Institute, og hendes forskning er fokuseret på AIS-data og visualisering.
Dr. Christophe McGlade: Deltager i tema to i SCC-projektet. Han er forskningsmedarbejder ved UCL Energy Institute, og hans forskning er fokuseret på energiråvarer.
Publikationer
Du kan se en komplet liste over publikationer på webstedet Wayback Machine her.